det gør kun ondt en gang
- Turbine
- 2014
Min debut er Dianas historie. Gennem interviews, dagbogsnotater og breve dokumenterer den et livs nedtur, der kulminerer med en periode som escortpige og en indlæggelse på den lukkede, og Dianas efterfølgende kamp for at skabe sig en normal tilværelse og lære sig selv at være et helt menneske. Heldigvis ender den lykkeligt. I 2015 blev den dramatiseret af Teater Boudoir med Peter Mygind som instruktør.
Hitman 1
- Alinea
- 2018
- Orlaprisen 2018
I Hitman 1 kommer Andreas i sit livs dilemma, da han får en en Sako TRG-22 snigskytteriffel i konfirmationsgave af sin forældre. Med følger beskeden om, at han nu skal være lejemorder, som alle mændene i familien har været det i 200 år. Lige meget hvad Andreas gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.
hitman 2
- Alinea
- 2018
I Hitman 2 lever Silje og hendes far et liv på flugt. Døden ånder dem konstant i nakken, og det er svært at knytte venskaber, når ens liv er fyldt af løgne. Og hvem kan Silje overhovedet stole på?
hitman 3
- Alinea
- 2019
Den store, blodige finale! Andreas og Silje tager sammen fat på den opgave, som de begge ved, bliver deres sidste. Men kan de stole på hinanden, når alle sandheder om fortiden kommer frem?
syndflod
- Gyldendal
- 2019
Danmark rammes af terror, og Jacob og hans ven, Ramon, er fanget i et eksploderet tog i tunnelen under Storebælt. Mens de desperat forsøger at redde de få overlevende og finde en vej ud, knager betonen faretruende og vandet pibler ind, mens tidens terrorsnak får et religiøst twist. Overskuddet fra Syndflod går ubeskåret til Læs for Livet.
celle 44
- Alinea
- 2020
Mads bliver stolt, da hans storebror tager ham med i Celle 44 – en modstandsgruppe, der kæmper mod den russiske besættelsesmagt. Men i krig er intet sort og hvidt, og snart tvinges Mads til at træffe det ultimative valg om liv eller død.
afpresning
- Gyldendal
- 2020
En forkert beslutning kan ødelægge dit liv. Spørgsmålet er, hvor langt du vil gå for en ven? Et forsøg på at lave nogle hurtige penge går helt galt, og over få dage eskalerer situationen lynhurtigt, indtil den store kulmination på en olietank på Fredericia havn. Det er en bog om at afpresse andre – og selv blive presset – helt ud over kanten.
kniv
- Gyldendal
- 2022
Kniv er en bog om venskab og drenges sorg, inspireret af det såkaldte Snapchat-drab, hvor en 15-årig stak en 18-årig ihjel under et slagsmål på en parkeringsplads i Gentofte i 2020. Det er dog ikke en 1:1 gengivelse af den begivenhed, og der er naturligvis et lille twist til sidst.
hitman 1-3
- alinea
- 2022
Vinder af Orlaprisen 2018 i kategorien “Den mest spændende bog, jeg har læst”, og nu ude i nye lækre klæder tegnet af den voldsomt dygtige Tom Kristensen. ‘Hitman 1-3’ er 328 siders veldoseret action og store dilemmaer omkring familie, venskab og hævn samt – ikke mindst – det at slå ihjel. For kan det nogensinde forsvares?
celle 44 - opgøret
- alinea
- 2022
Danmark er stadig besat af Rusland. Mads var en del af modstandsgruppen Celle 44, men da de blev afsløret, måtte han flygte. Nu vender han hjem for at få hævn. For selvom prisen er høj, må han gøre modstand for enhver pris. ‘Opgøret’ er opfølgeren til den roste ‘Celle 44’ (Alinea, 2020).
det sker hver dag
- alinea
- 2022
Én lang sætning på lidt over 2000 ord om en kat, der går en tur henne i livet, er mit første bidrag til Alineas nye serie til udskolingen, MODVÆRK, med et fantastisk illustrativt twist af Lars Vegas.
Jeg falder
- alinea
- 2022
Nora på 12 er hoppet ud fra noget højt. For ikke at være den eneste, der ikke gjorde det. Mens vand nærmer sig, passerer hendes liv revy. Og det er ikke vildt opløftende. ‘Jeg Falder’ er mit første bidrag til Alineas nye serie til mellemtrinnet, MAKVÆRK, og den er sublimt illustreret af Louis Kønig-Wheatly.
tyv
- gyldendal
- 2023
Hvad skal man gøre, hvis man ser en person gøre noget? Noget, der er ulovligt. Hvis nu denne person har en grund til at gøre det, skal personen så straffes? Uanset hvad?
‘Tyv’ er del af Gyldendals serie Små_Mellemrum til skolernes mellemtrin. Det er en historie om venskaber, om rigtigt og forkert, og om vores fælles fordomme om, hvem det er, der stjæler.
Kylling
- Gyldendal
- 2023
‘Kylling’ er udgivet i serien Små_Mellemrum og handler helt kort om, hvor svært det kan være at sige fra over for en ven – især hvis det betyder, at du så er en kylling.
oxy
- dlf
- 2024
Asgers verden vakler. Og pludselig opdager han, at hans bedste ven har fundet en måde at overleve hverdagen og lukke ned for problemerne. OXY er en bog om stoffer, venskaber, grænser og drenges følelser – og de nogle gange uhensigtsmæssige måder, vi håndterer dem på. Del af serien LÆSBAR, der er korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. En del af overskuddet fra samtlige titler i serien går til organisationen Læs for Livet.
roadkill
- alinea
- 2024
Anne Olsens historielærer kører hendes kat Hallo ihjel – helt uden at vise anger. Det får Anne til at søge hævn. Først i det små (for hvordan gør man egentlig?), men da læreren afslører hende eskalerer situationen. Det er en hyggeabsurd historie om, hvordan hævn har det med at avle hævn, der avler hævn, der … – indtil der kun er den ultimative tilbage. Del af HÆVN-trilogien.
for i dag slår jeg ham ihjel
- alinea
- 2024
Confucius sagde “før et hævntogt, grav to grave”, og det er udgangspunktet for historien om Sille, der mister sin far til en spritbilist og kaster sig ud i et hævntogt. Bogen kommer komplet med et twist og en åben slutning. Del af HÆVN-trilogien.
utro
- Alinea
- 2024
En ren dialog mellem to venner og en historie om, at hævn også kan ligge i fraværet af handling – og hvordan hævn som oftest også rammer den, der hævner. Del af HÆVN-trilogien.
gå ikke glip af noget!
Hvis du har tendens til at lide af FOMO, så er det heldigvis utroligt nemt at undgå, når det kommer til nye bøger fra min hånd.
Du skal nemlig bare melde dig til mit nyhedsbrev, der kommer med ujævne mellemrum.
foredrag
om mine bøger
Temaer, idéer, research og alt det, jeg stjæler fra virkeligheden.
om mig
Bording, musik, læseglæde og min første bog, Silver City, fra 1986.
og med oplæsning
Oplæsning af mine bøger og - når jeg har - uudgivet materiale.