Få feedback på et manuskript
Forfatterhjælp til dig, der er i gang med at skrive og gerne vil have feedback på et manuskript.
Du lærer at skrive ved at skrive (og læse – men det er en anden historie), og du gør din tekst god ved at redigere på baggrund af konstruktiv feedback.
Det sidste tilbyder jeg.
Med udgangspunkt i dine ønsker kan du få konkret eller overordnet sparring på hele eller dele af din roman eller novelle, samt dit plot, din idé og dine karakterer.
Jeg udbyder ikke et skrivekursus, og der er ingen bindinger. Alt foregår på timebasis, og det er alene dit behov, der styrer.

Det skal du som sådan heller ikke – jeg kan jo ikke tvinge dig. Men med over 10 år som forfatter og mere end 20 år som journalist og redaktør bag mig har jeg bred erfaring med at arbejde med sprog og fortællinger. Og når 2025 slutter vil jeg have udgivet mere end 20 bøger og en god håndfuld noveller til børn og unge.
Jeg har særlig erfaring med at skrive med lavt lix og alderssvarende indhold til unge i alderen 10-16 år. Men uanset om det drejer sig om højt eller lavt lix, ungdomsbøger eller skønlitteratur for voksne, om det er en roman eller en novelle, så er præmisserne for kreativ skrivning grundlæggende de samme (lyrik ved jeg dog ikke noget om, men kig eventuelt efter kompetent vejledning her).
Jeg hjælper dig via konstruktiv feedback til at blive klogere på, hvad der virker, og endnu vigtigere: Hvad der ikke virker. For det er der, du og din tekst vokser.
Som underviser har jeg afviklet skriveværksted på Nicolai i Kolding, skrivekunst på Snoghøj Højskole, og sommeren 2025 debuterer jeg som underviser på Brønderslev Forfatterskole.
Derudover har jeg kørt individuel skrivecoaching for flere, ligesom jeg som redaktør på musik.dk (2004-2006) coachede flere af mine ca. 25 frivillige skribenter og fotografer videre til etablerede magasiner og aviser.
Du kan læse lidt mere om mig her – og se min egen proces fra Post-It til færdig bog her:
Hvad koster det?
Tid koster som regel penge – og med min er det ikke anderledes. Til gengæld har jeg forsøgt at gøre det så simpelt som muligt.
Først tager vi en gratis uforpligtende snak, hvor vi bliver klogere på hinanden og får afstemt forventninger, så du føler dig sikker på at kunne få mest for pengene.
Hvis du efter den snak mener, at jeg stadig er den rette til at give dig den manuskriptvejledning, du efterspørger, booker du mig efter behov, men altid minimum to timer:
En time til at læse din tekst* – og en til personlig feedback ansigt til ansigt (typisk online).
Pris pr. time: 750 kr.
*Antal timer til forberedelse afhænger af tekstens længde
Hvordan får jeg feedback på mit manuskript?
Det gør du så snart, vi har haft en introsnak. Her fortæller du, hvad du har brug for af hjælp til at skrive en bog eller novelle, mens jeg fortæller, hvad jeg kan tilbyde i form af sparring og feedback på et manuskript.
Men det hele starter med en kort mail med emnet: Feedback
